Kategori: SEO

  • Gratis online SEO-foredrag

    SEO-nørden Grosen Friis holdt forleden et oplæg om SEO på Århus Erhvervsakademi.

    Oplægget varede lidt over to timer, og kom omkring en masse relevante emner, herunder blandt andet:

    • Google Analytics/Adwords
    • Søgeordsanalyse
    • On-page optimering
    • Optimering af intern PageRank
    • Linkbuilding
    • International SEO
    • og meget, meget mere.

    Grosen Friis var så flink at filme sessionen (på nær spørgsmålsrunden efter oplægget, hvilket jeg måske synes er lidt synd – der plejer altid at komme spændende ting frem,) og lægge den online.

    Oplægget er i fire dele, og du kan se hele Grosen Friis’ SEO-oplæg her.

    To timer er måske lang tid, men det er helt klart det værd, hvis du vil i gang med effektiv SEO! Og det vil du jo, siden du læser denne blog, ikke? 😉

    UPDATE: Grosen har lagt et nyt SEO-foredrag online her:
    http://dk.grosen.com/blog/seo-foredrag-video-1-4.html

  • Google: “Duplicate content straffer ikke”

    Disclaimer: Dette indlæg er ikke længere korrekt. Vi ser nu med stor tydelighed, at Duplicate Content (DC) har stor effekt på din sides ranking. Læs mere om Google Panda-opdateringen

    Ifølge Google er det en udbredt misforståelse, at Googles søgemaskine straffer dit site, hvis det indeholder duplicate content.

    Google straffer ikke dit site – Google vurderer hvilken af dine sider, der er mest relevant for den pågældende søgning, og vælger så, hvilken version der skal vises.

    Sådan tolker jeg nedenstående videoklip, hvor Google’s Greg Grothaus taler om Duplicate Content og myter om denne:

    Eksempel

    Du har en skjorte i din webshop, der fås i 4 forskellige farver. Ud over farven, er der ingen forskel på dem, og dette har du løst i din webshop, ved at oprette en underside for hver enkelt farve.

    Duplicate content er nu en problemstilling, for hvis den eneste forskel (for Google) er en enkelt linje med tekst (fx “grøn” istedet for “blå”), så tænker Google: “Hov, her er der er to næsten ens sider. Jeg vil ikke vise mange enslydende sider i mit indeks, så jeg vælger at vise den, jeg vurderer til at være den mest relevante for søgningen.”

    Da Googles søgemaskine jo, i sagens natur, kun er en maskine, kan der opstå utilsigtede fejl, og du risikerer nu, at den forkerte side vises i søgeresultatet – fx siden med den blå skjorte, når brugeren har søgt efter en grøn.

    Andre eksempler

    Ovenstående er et tænkt eksempel, men et ofte forekommende problem i webshops. Samme problemstilling kan også opstå på fx:

    • søgesider
    • pressemeddelelser
    • nyheder
    • kategorisider
    • og mange, mange flere.

    Opsummering

    Du bliver ikke straffet af Google for duplicate content, men du kan risikere, at de relevante sider på dit site frasorteres i søgeresultaterne. Sørg derfor for, i så vid udstrækning som muligt, at fjerne kilder til duplicate content.

    Det er langt den bedste strategi.

    Nødløsning

    Brug eventuelt meta-tag’et <link rel="canonical" href="https://michaelkjeldsen.com/seo/google-duplicate-content-straffer-ikke/" /> til at guide søgemaskinerne hen til den primære side.

    Vær dog opmærksom på, at rel=”canonical” ikke altid virker efter hensigten, og der er delte meninger blandt seo-eksperterne, om hvorvidt man bør benytte det.

    Hvis du mener, at jeg fejlfortolker videoen, så lad mig endelig vide hvorfor i kommentarerne herunder.

  • Forskel på “indeksere” og “crawle”

    Ofte bruges betegnelserne “indeksere” og “crawle” side om side, men det er faktisk forkert, set ud fra et teknisk standpunkt.

    Når søgemaskinerne crawler dit site, betyder det, at deres søgerobotter (crawlere) besøger dine sider, følger links, finder keywords etc.

    Indeksering sker derimod allerede, når søgerobotterne gøres bekendt med din side. Dette kan for eksempel ske ved, at søgerobotten er igang med at crawle et site, der linker til en af dine sider.

    Eksempel

    Du har netop startet en ny hjemmeside på dinside.dk. Du får i den forbindelse din kammerat til at linke til dinside.dk fra hansblog.dk.

    Hansblog.dk bliver rimelig ofte opdateret, så søgemaskinerne sender sine robotter ud for lige at tjekke, om der er kommet nyt på hansblog.dk.

    Søgerobotten crawler hansblog.dk, og opdager linket til dinside.dk, og dinside.dk bliver skrevet ind i søgemaskinens indeks – dinside.dk bliver indekseret.

    Senere sender søgemaskinen så sin søgerobot over for at gennemgå din side dinside.dk – dinside.dk bliver crawlet.

  • Firmablog på firmaets domæne eller separat?

    Der er, groft sagt, fire forskellige måder, hvorpå du kan opbygge URL’en til din blog:

    1. På dit hoveddomæne, som underside, fx firmanavn.dk/blog/
    2. På dit hoveddomæne, med eget subdomæne, fx blog.firmanavn.dk
    3. På sit eget, private domæne, fx firmablog.dk
    4. Via en hosted løsning, fx firma.blogger.com eller firma.wordpress.com

    I forhold til søgemaskineoptimering, hvilken tror du så er den bedste?

    Hvis du svarede 1, så har du helt ret! I takt med at du blogger og skriver interessant indhold, får du (forhåbentlig) masser af dejlige backlinks, og som du måske allerede ved, så er backlinks lig med høj rank i søgemaskinerne.

    Og da du har bloggen liggende på dit hoveddomæne, ryger en del af linkjuicen direkte ned i det, hvilket giver det højere værdi. Denne type linkbuilding er guld værd i forhold til søgemaskinerne.

    Løsning 2-3 har stadig en fordel, i forhold til branding af din virksomhed – hvilket også har en hvis værdi – men i for til søgemaskineoptimering, så er der her tale om helt nye domæner, hvortil du skal opbygge helt nye links.

    Løsning 4 vil jeg ikke anbefale på nogen måde – af flere grunde:

    1. Du har ikke selv kontrol over teknikken.
    2. Du har ikke selv kontrol med værdien af de links, du sender ud (DoFollow/NoFollow).
    3. Du er ikke herre over, om udbyderen vælger at overplastre sin blog med reklamer m.m.
    4. Du kan risikere, at servicen en dag lukker, bliver solgt eller lignende.
    5. For eksempel sætter Google nofollowallenogle udgående links fra nogle deres services (fx Google Sites), så linkværdien (i forhold til søgemaskineoptimering) er lig nul.
      (Tak til Frank H. Madsen for at fange mine fejl)

    Et eksempel

    Du har en firmaside på firmanavn.dk med 10 indgående links, og du vil gerne have en blog. Hvis du vælger løsning 2-4 (lægger den på et separat domæne: blog.firmanavn.dk eller firmablog.dk), og opbygger 10 indgående links til bloggen, så har firmanavn.dk stadig kun 10 indgående links.
    Resultat: Du står med to domæner, der begge har en middelmådig rankværdi.

    Hvis du vælger løsning 1 (firmanavn.dk/blog/), og opbygger 10 indgående links til bloggen, så har du pludselig 20 (10+10) indgående links, der peger på firmanavn.dk.
    Resultat: Du står med et domæne, der har høj rankværdi – og både din blog og dit hoveddomæne får gavn af alle links der peger på din side.

    Obs: Ovenstående gælder kun i forbindelse med søgemaskineoptimering. Der kan være forhold der gør, at løsning 2-4 er en fordel. Og husk også, at bare fordi linket ikke giver dig linkværdi (pga. nofollow), så betyder det ikke, at det ikke stadig kan sende kvalitetstrafik til din side.

  • Opråb til marketingchefer og virksomhedsledere

    Kære marketingchef/virksomhedsleder,

    nogle gange så kan man bare ikke forudse, hvordan Bing, Google, Yahoo og alle de andre søgemaskiner reagerer på en side.

    Vi kan søgemaskineoptimere dine sider efter alle kunstens regler, bruge teknikker der før har virket 300% for os, bruge best-practice fremgangsmåder, følge tjeklister, gøre som folk der ved mere om søgemaskiner end os siger – og stadig opleve, at enkelte sider (forhåbentlig kun) eller hele sites (forhåbentlig ikke) bare ikke performer i søgeresultaterne.

    Andre gange kan vi opleve, at en side, der tilsyneladende overhovedet ikke burde have en kinamands chance for at score højt i søgemaskinerne, alligevel bliver vist blandt de 1-3 første – uden at vi har nogen som helst idé om, hvorfor den gør det.

    Sådan er det bare, og det gør os ikke hverken bedre eller dårligere til vores arbejde. For vi kender ikke med 100% sikkerhed de logaritmer og formler, søgemaskinerne anvender. Vi kan komme tæt på, ja, men aldrig helt i mål.

    Du bliver nødt til at forstå, at der nogle gange er ting inden for søgemaskineoptimeringen, der bare ikke kan forklares. Og nej, det gør ikke branchen til en flyvsk omgang hokus-pokus – it’s just business.

    Oplever du aldrig, at en traditionel, offline marketingstrategi fejler, til trods for at alle test, fokusgrupper, beregninger, mavefornemmelser og prior art indikerer det modsatte? Godt så…

    Så drop dine nedladende kommentarer, og acceptér, at ikke alt kan forklares. Eller find en anden at handle med.

    Med venlig hilsen
    Søgemaskinenørderne

  • Optimal SEO struktur på en side

    “Hvordan ser den optimale side ud, set i forhold til struktur og keywords?”

    Ovenstående er et af de spørgsmål der stilles oftest, når snakken går på SEO (søgemaskineoptimering), og det er også et af de sværeste spørgsmål at svare på.

    For sandheden er, at der kun er uhyggeligt få mennesker, der kender opskriften på den optimale side, og det er indercirklen hos henholdsvis Google, Bing og Yahoo (plus alle de mindre udbredte søgemaskiner) – og de kender kun deres egen opskrift.

    Oven i hatten kommer så yderligere, at alle søgemaskinernes algoritmer er forskellige – nogle mere end andre – og de derfor har hver deres opskrift på den “perfekte” seo side-struktur.

    Det er en jungle at navigere rundt i de forskellige tips og tricks til den optimale struktur, og nogle er direkte forkerte, hvorfor en hvis grad af forsigtighed (og sund fornuft) er påkrævet, hvis du går i krig med en artikel om emnet.

    En af de ultimativt bedste artikler om optimal SEO struktur kommer fra en af det vigtigste kilder inden for området, SEOmoz. Og hvis du ikke allerede ER tilmeldt deres nyhedsbrev eller RSS-feed, så er det eddermame bare med at blive det. Det er en essentiel kilde, hvis du vil arbejde seriøst med SEO. Den, og så selvfølgelig nærværende blog, som du jo selvfølgelig allerede følger

    Hvis du kun måtte læse én eneste artikel om optimal SEO struktur, så er det denne: Perfecting Keyword Targeting & On-Page Optimization

  • Hvor mange links må der være på en side?

    Tommelfingerreglen er, at der maksimalt må være 100 links på en side (både interne og eksterne).

    Hvis du har flere end det, risikerer du, at søgemaskinerne anser din side for at være spam eller en linkfarm, med en eventuel straf til følge.

    Du skal også være opmærksom på, at jo flere links hver enkelt side har, jo flere sider er der til at bruge af den linkjuice, siden har.

    Sørg derfor for, at dine sider kun linker til de mest relevante undersider og eksterne sider – det er langt vigtigere for dig at siden med “Sony T77 digitalkamera i sort” vises højt i søgeresultaterne, end oversigten over alle dine kamerarelaterede produkter, det den ganske enkelt konverterer bedre.

    Eksempel

    Jeg søger efter “sort sony t77 kamera”, og der er relativt større sandsynlighed for, at jeg køber fra dig, hvis jeg kommer direkte ind på en side, hvor jeg kan læse om det specifikke kamera.

    Se det i forhold til, hvis jeg bare bliver vist ind på en side, hvor der er 137 forskellige kameraer samt 384 forskellige kameraaccessories. I så fald har din søgefunktion ikke mange chancer (ofte ingen) for at vise hvor god den er, før jeg er på vej over til konkurrenten.

  • Søgeordsvarianter

    Når du opretter din liste af søgeord, er der en lille ting du skal være opmærksom på:
    De ord, medierne bruger om en given ting (produkt, service, fænomen etc) er ikke nødvendigvis de samme, som vi “almindelige” mennesker bruger.

    Eksempel

    Et eksemplarisk eksempel (kan man sige det?) er nedenstående, hvor det helt tydeligt fremgår, at medierne og almindelige mennesker ikke bruger samme ord. Medierne bruger i høj grad termen “car manufacturing” (gul graf) om bilproduktionsindustrien, imens brugerne af Google istedet søger efter termen “car building” (blå graf). Hvad der i øvrigt er tankevækkende er, at der er 0 (nul!) søgninger på “car manufacturing”!

    Læg i øvrigt mærke til, at termen “car making” (rød graf) er mere ligeligt fordelt – det kan være tegn på, at det er den mest almindelige betegnelse for denne gren af industrien.


    Kilde

    Nu skal man selvfølgelig have i baghovedet, at “car building” kan dække mere bredt end “car manufacturing”, men ikke desto mindre så viser eksemplet, at bare fordi medierne bruger en bestemt terminologi, så betyder det ikke at brugerne af søgemaskinerne (= os alle sammen) bruger samme ord.

    OBS: Graferne dækker over en Google Trends-søgning for området “United States”.

  • Hvor mange tegn skal der være i URL’en?

    Der er mange meninger om, hvor mange tegn der maksimalt må være i din URL. Nogle siger max. 60 tegn, andre tæller ord, og siger max 4-5 af dine keywords, og atter andre siger noget tredje.

    Hvilken taktik du skal vælge, kan derfor være svær at sige, så istedet vil jeg komme med en forklaring på, hvordan jeg gør.

    Da jeg er typen, der tager en holistisk tilgang til optimering af mit site, bruger jeg ofte hele titlen i URL’en (husk at adskille ordene med bindestreg “-“, ikke underscore “_”). Det vil sige, at jeg sjældent fjerner ord fra URL’en.

    Nogle gange vælger jeg dog, kun at bruge udvalgte keywords, af forskellige grunde. Oftest er det i situationer, hvor jeg vil teste en URL’s effektivitet. Så udskifter jeg keywords’ne i URL’en over en periode, og ser hvad der rangerer bedst. OBS: Hvis du selv vil ud i den slags forsøg, så husk at sørge for, at de gamle URL’er stadig virker, fx via 301 redirect! (Denne funktionalitet er indbygget i blandt andet WordPress)

    En ting du skal være opmærksom på er dog også, at dine URL’er bør være læsbare for mennesker. Mange brugere af søgemaskinerne læser URL’en under søgeresultatet, og hvis den ikke virker relevant for deres søgning, så klikker de ikke på den.

    Altså: Det vigtigste er, at dine keywords for den pågældende side indgår i URL’en – hvilken taktik du så vælger (hele titlen eller kun keywords) er egentlig mest op til dig selv. Men lav dem for guds skyld ikke for lange!

    Spørgsmål til læserne:
    Hvilken type URL bruger du, og hvad er begrundelsen?

  • Meta-description og meta-keywords

    Det er efterhånden alment kendt, at søgemaskinerne ikke bruger metadata i deres vurdering af hjemmesider. Der er dog stadig én, et par stykker, der stadig har nogen relevans, når du vil søgemaskineoptimere din side.

    Meta-description

    Den første er meta-description, som beskriver den enkelte side (ikke sitet), og som søgemaskinerne kigger på. Hvis du skriver en god meta-description der indeholder keywords fra teksten på siden, er der gode chancer for, at søgemaskinerne vælger at vise den tekst, istedet for et udsnit af teksten på din side.

    Skriver du til gengæld en en dårlig meta-description, der af søgemaskinerne vurderes til at være irrelevant for siden, så vælger søgemaskinerne i de fleste tilfælde at bruge en udsnit fra teksten.

    Det samme gør sig gældende, hvis du bruger den samme meta-description på alle sider. Ligesom med title-tagget, så skal dine meta-descriptions være unikke, ellers ignorerer søgemaskinerne dem.

    Skriv op til 160 tegn i beskrivelsen, da det er det antal tegn, søgemaskinerne maksimalt viser i søgeresultaterne.

    Google bruger ikke meta-description til indeksering:

    “Even though we sometimes use the description meta tag for the snippets we show, we still don’t use the description meta tag in our ranking.”
    http://googlewebmastercentral.blogspot.com/2009/09/google-does-not-use-keywords-meta-tag.html

    Meta-keywords

    Update: Google har nu officielt meldt ud, at de ikke bruger meta-keywords til noget som helst. Der findes dog interne søgemaskiner (i fx cms’er), der bruger meta-keywords til at generere deres søgeresultater, hvorfordu stadig kan få brug for tag’et.

    Den anden er meta-keywords, der er en række keywords, der har relevans for den pågældende side (igen side, ikke sitet). Der er delte meninger om søgemaskinernes brug af meta-keywords, men jeg anbefaler at du alligevel bruger dem – men brug dem rigtigt!

    Skriv maksimalt 5 keywords i meta-keywords, og vær sikker på at bruge ord, der direkte fremgår af teksten på den pågældende side. Lad være med at skrive 30+ keywords, der ikke har relevans for den aktuelle side, da du risikerer, at søgemaskinerne opfatter dem som spam, med dertilhørende straf i søgeresultaterne.

    Eksempler

    <meta name="description" content="Det er nemt at få sit eget .dk-domæne, og du kan her finde en tjekliste over, hvordan du korrekt bestiller et .dk-domæne fra DK Hostmaster."> (139 tegn)

    <meta name="keywords" content="dk hostmaster,domæne,registrator,tjekliste,tld"> (5 keywords)

    Eksemplet er hentet her: Hvordan får jeg mit eget domæne?

    Opsummering

    • Skriv altid en gode meta-description og meta-keywords hvor det er relevant.
    • Skriv max. 160 tegn i meta-description.
    • Skriv max. 5 keywords i meta-keywords.
    • Vær relevant! Skriv en relevant keywords og description.
    • Forvent ikke, at søgemaskinerne bruger dine meta-data.