Opråb til marketingchefer og virksomhedsledere

1 minute

Kære marketingchef/virksomhedsleder,

nogle gange så kan man bare ikke forudse, hvordan Bing, Google, Yahoo og alle de andre søgemaskiner reagerer på en side.

Vi kan søgemaskineoptimere dine sider efter alle kunstens regler, bruge teknikker der før har virket 300% for os, bruge best-practice fremgangsmåder, følge tjeklister, gøre som folk der ved mere om søgemaskiner end os siger – og stadig opleve, at enkelte sider (forhåbentlig kun) eller hele sites (forhåbentlig ikke) bare ikke performer i søgeresultaterne.

Andre gange kan vi opleve, at en side, der tilsyneladende overhovedet ikke burde have en kinamands chance for at score højt i søgemaskinerne, alligevel bliver vist blandt de 1-3 første – uden at vi har nogen som helst idé om, hvorfor den gør det.

Sådan er det bare, og det gør os ikke hverken bedre eller dårligere til vores arbejde. For vi kender ikke med 100% sikkerhed de logaritmer og formler, søgemaskinerne anvender. Vi kan komme tæt på, ja, men aldrig helt i mål.

Du bliver nødt til at forstå, at der nogle gange er ting inden for søgemaskineoptimeringen, der bare ikke kan forklares. Og nej, det gør ikke branchen til en flyvsk omgang hokus-pokus – it’s just business.

Oplever du aldrig, at en traditionel, offline marketingstrategi fejler, til trods for at alle test, fokusgrupper, beregninger, mavefornemmelser og prior art indikerer det modsatte? Godt så…

Så drop dine nedladende kommentarer, og acceptér, at ikke alt kan forklares. Eller find en anden at handle med.

Med venlig hilsen
Søgemaskinenørderne

Skriv et svar