Find gamle afsendte Facebook Fan Page Updates

Facebook har sørget for at gemme udbakken for Fan Page Updates forfærdelig godt.

Da jeg nok næppe er den eneste, der nogensinde får brug for at gennemse en gammel afsendt Update, vil jeg derfor dokumentere hvor man finder Update udbakken for eftertiden:

Facebook.com > Ads & Pages > Pages > Edit Page > See all updates (x)

Request to Facebook management

Please add a link to "See all Updates" in the "Send an Update" dialog page – please!

Google Website Optimizer API

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg finder Google Website Optimzer (GWO) svært interessant. Det er et genialt værktøj til at optimere sit site, så det leverer de informationer, ens brugere har behov for. GWO er et typisk Google værktøj: grimt, men funktionelt – brugergrænsefladen virker, men er langt fra intuitiv.

Google Website Optimizer er lukket ned pr. 1/8-2012. Har du kun behov for simple A/B-tests, kan du i stedet benytte Content Experiments, der er indbygget i din Google Analytics. Har du behov for mere avancerede funktioner som fx Multi Variate Tests (MVT), så kan du i stedet overveje Visual Website Optimizer (min favorit), Optimize.ly eller et af de andre værktøjer, du kan finde på denne liste: WhichMVT.com

Men det er på vej til at ændre sig nu!

I dag har Google offentliggjort deres Google Website Optimizer API, der åbner op for, at man kan bygge GWOs funktionalitet direkte ind i software – fx i fremtidige versioner af WordPress, Joomla eller osCommerce.

Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det, men mit bud er, at der vil komme en lang række interessante produkter ud af GWO API’en.

Kender du allerede nu til et sted, hvor GWO API’en benyttes, så skriv det i kommentarerne herunder. Happy testing!

Yderligere læsning

Overordnede tips til Google Website Optimizer

Når man arbejder med Google Website Optimizer, er det nemt at miste fokus og koncentrationen – simpelthen fordi man “jo bare kan slette de forslag, der ikke virker”. Men der er faktisk en idé i, at bruge den tid, det tager, for at ud- og afvikle forsøg.

Google Website Optimizer er lukket ned pr. 1/8-2012. Har du kun behov for simple A/B-tests, kan du i stedet benytte Content Experiments, der er indbygget i din Google Analytics. Har du behov for mere avancerede funktioner som fx Multi Variate Tests (MVT), så kan du i stedet overveje Visual Website Optimizer (min favorit), Optimize.ly eller et af de andre værktøjer, du kan finde på denne liste: WhichMVT.com

Her er fem overordnede tips til Google Website Optimizer:

  1. Stil de store spørgsmål. Lad være med, kun at teste små fnidder-ting som fx en nuance af gul. Test istedet markant forskellige farver i designet (rød vs. grøn. vs. gul). Test drastiske ændringer; det giver de mest statistisk signifikante resultater.
  2. Tag den tid, det tager at skrive tekst, designe grafik og gennemtænke opsætning. Test ikke for at lave en test, men test fordi du har en idé om, at den konkrete ændring rent faktisk er en forbedring. Det, du tester, skal være noget, der har værdi for dit site, og som potentielt set er dit fremtidige indhold.
  3. Vent. Selv med meget trafikerede sites tager det tid at få valide data. Lad testen løbe i minimum en uge, så der ikke kommer misvisninger på baggrund af forskellige brugertyper på forskellige dage. Jeg anbefaler ikke en løbetid på under to uger, og uanset hvad, bør du først tage en endelig beslutning, når Google Website Optimizer har udråbt en vinder (= 95% chance for, at resultatet er korrekt).
  4. Begræns antallet af elementer, du vil teste. Jo flere elementer du bringer i spil samtidig, jo længere tid tager det at gennemføre testen, da det kræver flere besøgende. Test hellere små ændringer, så får du hurtigere et resultat, og jo hurtigere kan du komme videre til næste element.
  5. Test de rigtige sider. Kig i dit webanalyseværktøj (fx Google Analytics) og find de sider på dit site, der har den højeste bounce rate (afvisningsprocent). Her er der gode muligheder for drastiske forbedringer, så læg din energi her – efterhånden som du får optimeret dit site, rykkes der rundt på listen.

Jeg kan anbefale “Always Be Testing” (B.Eisenberg, J.QuartovonTivadar, L.T. Davis, 2008) samt “Landing Page Optimization” (Tim Ash, 2008), hvis du vil gå i dybden med optimering af websites. De er guld værd!

Hvis du har fået mod på at komme igang, så kan du her finde masser af tips, tricks og idéer til Google Website Optimizer.

Virker e-mærket overhovedet?

På papiret er e-mærket fra E-handelsefonden et smart tiltag. Vis dine kunder, at du overholder de regler og krav, som E-handelsfonden opstiller (fx returret o.lign.), og sælg mere, fordi kunderne har tiltro til din webshop.

I praksis har e-mærket dog spillet lidt fallit, og har ikke rigtig fået det momentum og kendskabsgrad, som er nødvendig, for at det kan anses som en succés.

Men hvad siger statitikkerne? Er der mersalg i e-mærket, eller er det blot et hundedyrt stykke grafik til websitet?

Karsten Lund tilbyder netop nu, at udføre en test af, om e-mærket rent faktisk har den ønskede effekt (nemlig at forøge omsætningen i webshops), eller om det blot er varm luft.

Karsten tilbyder at udføre testen gratis på dit website, mod at måtte offentliggøre  testens resultat – og det er fandme et godt tilbud!

Testen udføres via Google Website Optimizer, og du kan melde dig ind i kampen her: Test e-mærket

(Jeg har også tilbudt min hjælp i det pågældende forsøg, da jeg synes, at det er et overordentlig spændende projekt!)

Update: Helle fra House Of Kids.dk har tilbudt at stille sin webshop til rådighed til forsøget.

Google: “Duplicate content straffer ikke”

Disclaimer: Dette indlæg er ikke længere korrekt. Vi ser nu med stor tydelighed, at Duplicate Content (DC) har stor effekt på din sides ranking. Læs mere om Google Panda-opdateringen

Ifølge Google er det en udbredt misforståelse, at Googles søgemaskine straffer dit site, hvis det indeholder duplicate content.

Google straffer ikke dit site – Google vurderer hvilken af dine sider, der er mest relevant for den pågældende søgning, og vælger så, hvilken version der skal vises.

Sådan tolker jeg nedenstående videoklip, hvor Google’s Greg Grothaus taler om Duplicate Content og myter om denne:

Eksempel

Du har en skjorte i din webshop, der fås i 4 forskellige farver. Ud over farven, er der ingen forskel på dem, og dette har du løst i din webshop, ved at oprette en underside for hver enkelt farve.

Duplicate content er nu en problemstilling, for hvis den eneste forskel (for Google) er en enkelt linje med tekst (fx “grøn” istedet for “blå”), så tænker Google: “Hov, her er der er to næsten ens sider. Jeg vil ikke vise mange enslydende sider i mit indeks, så jeg vælger at vise den, jeg vurderer til at være den mest relevante for søgningen.”

Da Googles søgemaskine jo, i sagens natur, kun er en maskine, kan der opstå utilsigtede fejl, og du risikerer nu, at den forkerte side vises i søgeresultatet – fx siden med den blå skjorte, når brugeren har søgt efter en grøn.

Andre eksempler

Ovenstående er et tænkt eksempel, men et ofte forekommende problem i webshops. Samme problemstilling kan også opstå på fx:

  • søgesider
  • pressemeddelelser
  • nyheder
  • kategorisider
  • og mange, mange flere.

Opsummering

Du bliver ikke straffet af Google for duplicate content, men du kan risikere, at de relevante sider på dit site frasorteres i søgeresultaterne. Sørg derfor for, i så vid udstrækning som muligt, at fjerne kilder til duplicate content.

Det er langt den bedste strategi.

Nødløsning

Brug eventuelt meta-tag’et <link rel="canonical" href="http://michaelkjeldsen.com/seo/google-duplicate-content-straffer-ikke/" /> til at guide søgemaskinerne hen til den primære side.

Vær dog opmærksom på, at rel=”canonical” ikke altid virker efter hensigten, og der er delte meninger blandt seo-eksperterne, om hvorvidt man bør benytte det.

Hvis du mener, at jeg fejlfortolker videoen, så lad mig endelig vide hvorfor i kommentarerne herunder.

Forskel på “indeksere” og “crawle”

Ofte bruges betegnelserne “indeksere” og “crawle” side om side, men det er faktisk forkert, set ud fra et teknisk standpunkt.

Når søgemaskinerne crawler dit site, betyder det, at deres søgerobotter (crawlere) besøger dine sider, følger links, finder keywords etc.

Indeksering sker derimod allerede, når søgerobotterne gøres bekendt med din side. Dette kan for eksempel ske ved, at søgerobotten er igang med at crawle et site, der linker til en af dine sider.

Eksempel

Du har netop startet en ny hjemmeside på dinside.dk. Du får i den forbindelse din kammerat til at linke til dinside.dk fra hansblog.dk.

Hansblog.dk bliver rimelig ofte opdateret, så søgemaskinerne sender sine robotter ud for lige at tjekke, om der er kommet nyt på hansblog.dk.

Søgerobotten crawler hansblog.dk, og opdager linket til dinside.dk, og dinside.dk bliver skrevet ind i søgemaskinens indeks – dinside.dk bliver indekseret.

Senere sender søgemaskinen så sin søgerobot over for at gennemgå din side dinside.dk – dinside.dk bliver crawlet.

Digitale fotorammers strømforbrug

Jeg kunne egentlig godt tænke mig en digital fotoramme derhjemme, sådan til lige at få lidt glæde af alle de billeder, der i tidens løb er blevet samlet sammen.

Grunden til, at jeg i dag stadig ikke ejer en af slagsen, er, at det ikke er til at opdrive information om de digitale fotorammers strømforbrug!

Jeg modtager ofte tilbud på flotte/billige fotorammer, men ingen af disse oplyser strømforbruget – og hvad nytter det så at købe en fotoramme til den “vanvittigt lave pris” af 249,- hvis den så samtidig bruger 1.000,- strøm om året?

Tag jer nu sammen, elektronikforhandlere, og oplys energiforbruget. Måske ender jeg ligefrem med at være kunde en dag…!

Pointe

Oplys alle de data der kan være relevante for forbrugeren. Det er bondefangeri af værste skuffe, at tilbageholde information, der har høj relevans i forhold til købsbeslutningen.

Firmablog på firmaets domæne eller separat?

Der er, groft sagt, fire forskellige måder, hvorpå du kan opbygge URL’en til din blog:

  1. På dit hoveddomæne, som underside, fx firmanavn.dk/blog/
  2. På dit hoveddomæne, med eget subdomæne, fx blog.firmanavn.dk
  3. På sit eget, private domæne, fx firmablog.dk
  4. Via en hosted løsning, fx firma.blogger.com eller firma.wordpress.com

I forhold til søgemaskineoptimering, hvilken tror du så er den bedste?

Hvis du svarede 1, så har du helt ret! I takt med at du blogger og skriver interessant indhold, får du (forhåbentlig) masser af dejlige backlinks, og som du måske allerede ved, så er backlinks lig med høj rank i søgemaskinerne.

Og da du har bloggen liggende på dit hoveddomæne, ryger en del af linkjuicen direkte ned i det, hvilket giver det højere værdi. Denne type linkbuilding er guld værd i forhold til søgemaskinerne.

Løsning 2-3 har stadig en fordel, i forhold til branding af din virksomhed – hvilket også har en hvis værdi – men i for til søgemaskineoptimering, så er der her tale om helt nye domæner, hvortil du skal opbygge helt nye links.

Løsning 4 vil jeg ikke anbefale på nogen måde – af flere grunde:

  1. Du har ikke selv kontrol over teknikken.
  2. Du har ikke selv kontrol med værdien af de links, du sender ud (DoFollow/NoFollow).
  3. Du er ikke herre over, om udbyderen vælger at overplastre sin blog med reklamer m.m.
  4. Du kan risikere, at servicen en dag lukker, bliver solgt eller lignende.
  5. For eksempel sætter Google nofollowallenogle udgående links fra nogle deres services (fx Google Sites), så linkværdien (i forhold til søgemaskineoptimering) er lig nul.
    (Tak til Frank H. Madsen for at fange mine fejl)

Et eksempel

Du har en firmaside på firmanavn.dk med 10 indgående links, og du vil gerne have en blog. Hvis du vælger løsning 2-4 (lægger den på et separat domæne: blog.firmanavn.dk eller firmablog.dk), og opbygger 10 indgående links til bloggen, så har firmanavn.dk stadig kun 10 indgående links.
Resultat: Du står med to domæner, der begge har en middelmådig rankværdi.

Hvis du vælger løsning 1 (firmanavn.dk/blog/), og opbygger 10 indgående links til bloggen, så har du pludselig 20 (10+10) indgående links, der peger på firmanavn.dk.
Resultat: Du står med et domæne, der har høj rankværdi – og både din blog og dit hoveddomæne får gavn af alle links der peger på din side.

Obs: Ovenstående gælder kun i forbindelse med søgemaskineoptimering. Der kan være forhold der gør, at løsning 2-4 er en fordel. Og husk også, at bare fordi linket ikke giver dig linkværdi (pga. nofollow), så betyder det ikke, at det ikke stadig kan sende kvalitetstrafik til din side.

Opråb til marketingchefer og virksomhedsledere

Kære marketingchef/virksomhedsleder,

nogle gange så kan man bare ikke forudse, hvordan Bing, Google, Yahoo og alle de andre søgemaskiner reagerer på en side.

Vi kan søgemaskineoptimere dine sider efter alle kunstens regler, bruge teknikker der før har virket 300% for os, bruge best-practice fremgangsmåder, følge tjeklister, gøre som folk der ved mere om søgemaskiner end os siger – og stadig opleve, at enkelte sider (forhåbentlig kun) eller hele sites (forhåbentlig ikke) bare ikke performer i søgeresultaterne.

Andre gange kan vi opleve, at en side, der tilsyneladende overhovedet ikke burde have en kinamands chance for at score højt i søgemaskinerne, alligevel bliver vist blandt de 1-3 første – uden at vi har nogen som helst idé om, hvorfor den gør det.

Sådan er det bare, og det gør os ikke hverken bedre eller dårligere til vores arbejde. For vi kender ikke med 100% sikkerhed de logaritmer og formler, søgemaskinerne anvender. Vi kan komme tæt på, ja, men aldrig helt i mål.

Du bliver nødt til at forstå, at der nogle gange er ting inden for søgemaskineoptimeringen, der bare ikke kan forklares. Og nej, det gør ikke branchen til en flyvsk omgang hokus-pokus – it’s just business.

Oplever du aldrig, at en traditionel, offline marketingstrategi fejler, til trods for at alle test, fokusgrupper, beregninger, mavefornemmelser og prior art indikerer det modsatte? Godt så…

Så drop dine nedladende kommentarer, og acceptér, at ikke alt kan forklares. Eller find en anden at handle med.

Med venlig hilsen
Søgemaskinenørderne