Kategori: SEO

  • Hvordan får jeg mit eget domæne?

    Du har besluttet dig for, at du vil have dit eget domæne – fedt for dig! Det er et af de vigtigste skridt på vejen, for at få en unik, online identitet.

    (mere…)
  • Mit site er forsvundet i Google

    Hvis dit site er forsvundet i Google (eller en eller flere at de andre søgemaskiner), så kan der være sket flere ting:

    • Dit site automatisk blevet fjernet fra søgeresultaterne, ofte fordi det ikke har overholdt søgemaskinernes guidelines.
    • Dit site er manuelt blevet fjernet fra søgeresultaterne – samme som ovenstående, men endnu mere kritisk.
    • Dit site har over længere tid haft tekniske vanskeligheder, så det til sidst er blevet fjernet fra søgeresultaterne, da søgemaskinerne har antaget, at sitet er blevet taget ned.

    Hvis du ikke kan finde dit site i søgeresultaterne, er det første du skal gøre derfor, at logge ind på den pågældende søgemaskines webmaster tool og tjek, om der ligger en besked fra søgemaskinen med en begrundelse. Hvis der gør, så skal du tage det meget alvorligt, da de ikke sletter sites uden god grund!

    Herefter er der kun en ting at gøre: ryd op! Søgemaskinerne fortæller dig ofte ikke, hvorfor du er blevet slettet, det er op til dig selv at finde ud af.

    Ryd HELT op inden du kontakter søgemaskinen

    Sørg for at alle dine sider overholder søgemaskinernes guidelines til punkt og prikke. Fjern al black-hat seo; sørg for, at sitet er henvendt til brugerne; tjek, at du ikke linker til sites der indeholder virus eller spyware; kort sagt: sørg for at siden overholder alle regler ned til mindste detalje.

    Først når du er 110% sikker på, at siden er skinnende hvid og ren igen, så må du kontakte søgemaskinen med et reconsideration request. Det er hamrende vigtigt at du først går det her, da du ofte kun får én chance for at komme med igen. Læs her, hvordan du laver et godt reconsideration request.

    Opsummering

    1. Ryd helt op på siden.
    2. Tjek, at du ikke linker til dårlige sider (med virus eller spyware).
    3. Tjek, at din side følger søgemaskinernes guidelines til punkt og prikke.
    4. Tjek igen.
    5. Søg om at blive optaget i søgemaskinen igen.
  • SEO på et lille budget – find din niche

    Hvis du gerne vil søgemaskineoptimere dit site (for det vil du jo selvfølgelig), men kun har begrænsede midler til rådighed (tid, penge etc), skal du ikke fortvivle. Istedet skal du tænke grundigt over, hvem din kernemålgruppe er, og specifikt målrette dit site til denne.

    Gå efter en niche

    Find et par gode keywords der ikke er så stor konkurrence på; målret dit site til et specifikt, geografisk område – mulighederne er mange. Og brug så din energi på at ramme lige netop dette segment.

    Lad være med at jagte de brede søgeord som fx “børnetøj” (568.000 hits), “banklån” (193.000 hits) og lignende, men målret istedet dine tekster til fx økologisk børnetøj 0-3 år” (1.740 hits) eller “hurtige banklån i Vodskov” (38 hits).

    Konkurrencen er mindre, så snart der er tale om en niche, og dermed billigere. Og når så du har fået gang i biksen, så kan du begynde at brede dig ud i andre nicher.

    Så for at opsummere: Er budgettet lille, så gå efter nicherne – der er mindre konkurrence, og derved koster det mindre at ranke højere.

  • Webmaster tools

    Både Google, Microsoft (BING) og Yahoo har dem: værktøjer rettet mod webmastere, der kan hjælpe dem med at optimere deres website.

    BRUG DEM!

    De giver dig et grundigt indblik i, hvordan søgemaskinerne ser på din side, og er fuldstændig uvurderlige i forhold til søgemaskineoptimering af dit website.

  • Tjekliste til valg af SEO-firma

    En af Danmarks bedste SEO’er, Thomas Rosenstand, har opstillet en tjekliste over ting, du bør undersøge, hvis du overvejer at købe dine SEO-ydelser udefra.

    Listen går i grove træk ud på, at du skal undersøge firmaets egen hjemmeside, kontakte referencer, og generelt være opmærksom på, om sælgerens lovord lyder for godt.

    Find listen her: Tjekliste til valg af SEO-firma

  • Danske blogs om SEO

    Der findes en masse blogs om SEO og firmaer der udfører SEO derude, og mange af dem påstår at være guds gave til SEO-folket.

    Dette gør sig også gældende inden for Danmarks grænser – men som i alle andre brancher, har også SEO-branchen brådne kar (eller “klamphuggere”, for at blive i håndværker-lingoen).

    Hos OP.dk har de samlet en liste med gode, danske SEO-relaterede blogs, som jeg kun kan opfordre dig til at besøge. OP.dk’s blog om gør-det-selv-SEO kan generelt anbefales, hvis du vil lave din egen søgemaskineoptimering.

  • Kvalitet af indgående links

    I forbindelse med linkbuilding skal du være opmærksom på, at et link ikke blot er et link.

    Et link fra en side, der omhandler det samme emne som dig, er bedre end et link fra en side, der intet har med dit emne at gøre.

    På samme måde er et site-wide link (et link, der findes på alle undersider på et site – læs en diskussion om fordele og ulemper ved site-wide links her) heller ikke lige så meget værd som links på udvalgte undersider.

    Sagt på en anden måde: Det er mere værdifuldt at få 250 unikke links fra 250 forskellige domæner, end det er at få 500 ensartede links fra ét domæne.

  • Hvor meget betyder PageRank?

    Tidligere var Google PageRank (PR) all that, men i dag er PR en lagt mindre faktor, når din sides placering i Google udregnes.

    Danmarks SEO-guru #1, Mikkel deMib Svendsen, fortæller om PR, at:

    Jeg plejer at anbefale, at du ser på PageRank og målinger af linkpopularitet (antallet og kvaliteten af links fra andre websites) under et. Hvis begge tal følges ad verificerer de hinanden. Gør de ikke kan de være tegn på f.eks. for mange links uden værdi eller andre tilsvarende “uheldigheder”.
    Kilde: Amino.dk

    Det han siger er altså, at du ikke skal stirre dig blind på PR, men istedet sammenholde din PR med dine indgående links.

    Hvis du har mange indgående links, og din PR er høj, så er alt (som udgangspunkt) bare fjong, men hvis der er et mismatch (meget få links og høj PR), så skal du overveje, om de indgående links du har, rent faktisk har nogen værdi for dit site.

    Du kan læse mere om PageRank her:

  • Hvilke søgeord skal jeg vælge?

    Der findes ikke en gylden formel til at finde de søgeord, der har betydning for lige netop din hjemmeside. Jeg vil derfor istedet komme med en række eksempler på, hvad andre har gjort.

    Hvis du nu tilfældigvis sælger digitalkameraer, kan det måske være en fordel for dig, at optimere til ordet “digitalkamera”. Du skal dog være opmærksom på, at der på enkelte ord ofte er meget stor konkurrence. Du kan derfor overveje, om du istedet skulle optimere på fx “billige digitalkameraer”, “high-end kameraer” eller “lille digitalkamera”.

    Det vil muligvis resultere i færre besøgende, men til gengæld er der gode muligheder for, at disse besøgende har en højere konverteringsrate – altså køber dine produkter.

    Tommelfingerreglen er her, at du vælger 3-4 keywords i den tekst, du linker til, og det er så dem du bruger, når du linker til den side fra andre sider (både interne og eksterne links).

  • Søgemaskineandele i Danmark ultimo 2008

    Søren Sprogø fra Afdeling 18 har lavet en grundig undersøgelse af søgemaskinernes markedsandele i Danmark.

    Ikke overraskende er Google den helt store vinder på vores længde- og breddegrader, med hele 96% af markedet. MSN Live kommer ind på 2. pladsen og – måske lidt overraskende – Jubii på 3. pladsen.

    Søren kommer med nogle interessante trends og observationer, så skynd dig over og læs artiklen: Søgemaskineandele i Danmark | Afdeling18.dk