Som nystartet bruger af Google Website Optimizer (GWO) kan det være noget at et arbejde, at finde ud af, hvad man egentlig skal teste på.
Og lad det være sagt med det samme: Alt efter målgruppe, kan de elementer, der har en effekt på konverteringsprocenten, være meget forskellige. Selv inden for beslægtede (eller endda samme) brancher, kan der være forskelle.
Men lad det ikke skræmme dig – GWO er netop bygget til at give dig det indblik du efterspørger – og her har du, kvit og frit, en lille bunke idéer til inspiration:
Tekst på “læg i kurv”-knappen.
Prøv teksterne af — tag gerne chancer, vær direkte, vær bydende/kommanderede. Jeg overraskes ofte over, hvad det egentlig er, der virker.
Test flere forskellige tekster på “læg i kurv”-knappen, fx:
- “Læg i indkøbskurv”
- “Køb”
- “Bestil”
- “Den vil jeg have!”
- “Tilføj til ordreseddel”
Farven på “læg i kurv”-knappen.
Du har sikkert allerede hørt det, eller også kommer du til det, men mange e-købmænd sværger til, at “Call To Action”-knapperne skal være grønne.
Glem det – det er en skrøne. Det er korrekt, at på rigtig mange websites, er en grøn knap det bedste valg, men det har mere at gøre med, at grøn virker som en god kontrastfarve (hvor tit ser man egentlig grønne hjemmesider?), end den grønne farve i sig selv.
For Kondomaten.dk er den grønne knap rent faktisk den mest profitable løsning, mens Amazon (der er kendt for at gøre ekstremt meget brug af split-tests) tjener flest penge med gule knapper.
Farver, du kan teste:
- Stærke farver
- blå
- grøn
- gul
- rød
- violet
- Kontrastfarver
- lyst design/mørke knapper
- mørkt design/lyse knapper
- markant anderledes farver end resten af dine sideelementer
Effekter på “læg i kurv”-knappen
Grafiske hjælpemidler på knappen kan være med til at henlede kundens opmærksomhed på den.
- Effekter
- Gradients/farveovergange
- 3D eller flad knap
- Blankt eller mat look
- Former
- Trekantet
- Rund
- Firkantet
- Aflang
- Stor
- Lille
- Grafik
- Med eller uden ikon
- Animeret
- Statisk
And there you go! En række tips og idéer til, hvad du kan teste på dit site. Og vigtigst af alt, så må du aldrig lade dig binde op på, hvad andre siger. Der er kun én person, der ved, hvad dine kunder reagerer på, og det er… dine kunder!
Spørg dem, det betaler sig.
Du kan finde yderligere inspiration her: 80 eksempler på “læg i kurv”-knapper
5 svar til “Test-idéer til “læg i kurven” -knappen”
Hej Michael – fed artikel! Jeg er selv stor fortaler for at eksperimentere med forskellige tekster på købsknappen – eller i hvert fald noget andet end KØB.
Jeg har skrevet en artikel om det på min blog, tjek den ud: http://online-tekstforfatter.dk/undga-dette-ene-ord-i-din-webtekst-og-tjen-flere-penge-online/
@Michael
Cool 🙂 Og enig, “KØB” lyder meget definitivt.
MEN! det kan også være lige præcis den bydende kommando, der får en given målgruppe til at trykke på knappen.
Man skal jo også tage højde for “standarderne” inden for shop-design:
Der er kun en måde at finde ud af, om det virker på målgruppen, og det er at teste det 😉
Hej Michael, fantastisk post! jeg har ikke tænkt over betydningen af knap tekster før jeg læste din post. Det vil jeg helt klart gøre fremover!
Det er også en rigtig god idé – det kan give store forskelle i forhold til, hvordan kunderne reagerer, så det er absolut værd at tage med 🙂
Rigtigt fed artikel.
Jeg skal netop igang med at teste så finder den meget relevant.