Split-testing er ved at vinde indpas online, og især i iværksættermiljøet er der en del buzz omkring emnet. Dette er specielt faciliteret af allestedsnærværende Google, der har udviklet et gratis (surprise!) værktøj til at udføre split-test: Google Website Optimizer (GWO).
I forhold til mange af Googles andre værktøjer, er dokumentationen til GWO stadig temmelig sparsom, men der findes en lang række blogs, der bruger spalteplads på, at udbrede kendskabet til værktøjet. Som med alt andet er kvaliteten svingende, men der findes en del guldkorn derude.
Herunder har jeg samlet en række danske og udenlandske blogs, der skriver om split-testing, fra det overordnede overblik til tekniske, nørdede indlæg.
Hvis du kender til en blog, jeg ikke har fået med, så skriv det i kommentarerne, så tilføjer jeg den på listen.
Danske blogs om split-test
Michael Kjeldsen.com — nærværende blog. Jeg skriver om split-testing ud fra et praktisk perspektiv, med fokus på at have fingrene i bolledejen. De mere teoretiske indsigter overlader jeg til andre, med interesse for statistik og psykologi.
www.v4d5.net/blog — Morten Vadskærs blog, der omhandler e-handel og split-tests. Det var Mortens blog, der fik mine øjne åbnet for hele denne gren inden for konverteringsoptimering.
Online-tekstforfatter.dk — Michael Aagaard brager derudad med masser af fede cases og tips til konverteringsoptimering. SUPER FED kilde til inspiration og baggrundsviden.
Mogens-Moeller.dk/blog — Mogens Møller spytter en masse spændende artikler ud om konverteringsoptimering. Helt sikkert værd at kigge på for den seriøse split-tester
Webanalytiker.dk — Jacob Kildebogaard blogger mest om webanalyse og statistik, men der kommer i ny og næ gode indsigter i, hvordan split-testing og analyser går hånd i hånd, og faktisk er dybt afhængige af hinanden.
OleG.dk — Ole Gregersen bidrager i høj grad til, at dele forståelsen for processen bag alle de cases, der dagligt kommer på CRO-området. Blogger også om konverteringsoptimering på Amino.
Jacob Worsoe.dk — En god pose blandede bolsjer om analytics og split-tests, med høj kvalitet i indlæggene.
Udenlandske blogs om split-test
Unbounce.com/blog/ — jeg læser den dagligt, og hver dag er det høj kvalitet, der kommer ud af denne blog. Jeg kan ikke give den en bedre anbefaling…
Wider Funnel.com — ikke en blog, men en oversigt over en lang række cases, hvor split-tests er blevet brugt til at optimere konverteringer. Indeholder masser af spændende og tankevækkende indhold.
Conversion-Rate-Experts.com — en af de blogs, du skal følge. Den er fyldt med spændende cases, tips og idéer til, hvordan du vold-udnytter konverteringsoptimering til din fordel.
ABtests.com — Her kan du uploade din splittest-case, og få respons og feedback på den. Her er masser af god inspiration at hente.
ContentVerve.com — Michael Aagaard blogger også på engelsk. Dele af indholdet er også at finde på online-tekstforfatter.dk, men der er også unikt, fedt indhold og fede cases har, du ikke finder andre steder.
Hvad vil du tilføje