Dropbox: Sådan får du maximal gratis plads på få timer

2 minutes

De fleste kender vist efterhånden Dropbox, og selvom der er kommet nogle rigtig stærke konkurrenter fra Google (Google Drive) og Microsoft (SkyDrive), så holder jeg stadig fast i, at Dropbox har den bedste integration til både enheder og mange af de services/programmer jeg benytter.

dropbox-ekstra-gratis-lagerplads - oversigtMan er vel jyde (bosat i København), og derfor er jeg ikke ham, der bare lige svinger dankortet for det mindste, så når Dropbox giver mulighed for at optjene ekstra gratis lagerplads, handler det om at være kreativ. En af metoderne til at optjene gratis lagerplads er gennem referrals, altså at henvise nye brugere. Når en ny bruger tilmelder sig, får både jeg og vedkommende ekstra 500 MB lagerplads.

Jeg har prøvet mange måder at få referrals på, men det har aldrig rigtig battet det store, men i går fik jeg den geniale idé, at bruge Adwords! Jeg tillader mig at skrive “geniale”, da jeg for den nette sum af 0 gode danske kroner, på under 24 timer optjente 11,5 GB lagerplads, lagerplads som jeg nu har gratis til rådighed resten af min tid hos Dropbox (hvilket lige er blevet en hel del længere!)

Sådan gjorde jeg

Med det maksimale antal referrals optjent, skal jeg ikke rigtig bruge tricket længere (selvom der jo selvfølgelig er mulighed for, at de åbner op for flere referrals i fremtiden), og derfor kan du nu—helt gratis—overtage tippet til eget brug.

Sidst i denne artikel ligger der en færdig kontoopsætning  inkl. annoncegrupper, søgeord og to super-effektive annoncetekster (CTR: 24,00 og 25,31)

  1. Via en Adwords rabatkupon på 400,-, oprettede jeg en Adwords-konto.
  2. Jeg oprettede en kampagne: “Dropbox”, med et dagsbudget på 10,00. Sprog: Alle, Land: Danmark, Netværk: Søg + Søgepartnere
  3. Herunder oprettede jeg én annoncegruppe: “Dropbox”
  4. Herefter smed jeg en bunke super relevante søgeord i annoncegruppen.
  5. Jeg skrev to (meget!) klik-venlige annoncetekster til annoncegruppen
  6. … og startede kampagnen

Tid forbrugt: Ca. 15 minutter alt inkl.

Effekten udeblev ikke fra Dropbox

Allerede få minutter efter launch var den første referral “gået i fælden”, og på grund af de ret pæne klik- og konverteringsrater ændrede jeg tre gange budgettet til hhv. kr. 20,00, kr. 30,00 og sluttede så på kr. 40,00, før jeg gik i seng. Hver gang jeg har ændret dagsbudgettet, har jeg oplevet en markant stigning i tiden lige efter (hvilket også kan ses på ovenstående grafik.

Gennemsnit-CPC er for hele kampagnen endt på kr. 0,28, og samlet har kampagnen brugt kr. 63,66 af de kr. 400,00 gratis Adwords-annoncekroner.

Idag, små 24 timer senere, kan jeg ikke få mere referral-plads, og derfor ser jeg ingen grund til at fortsætte så dedikeret. Jeg vil stadig anbefale folk at bruge Dropbox, for jeg synes det er et FANTASTISK stykke værktøj, men jeg vil ikke bruge Adwords til det.

Har du andre tips til at optjene gratis lagerplads på Dropbox, så del dem gerne med os andre herunder 🙂

Download Adwords-setup her:
download-ikon Dropbox – Adwords Setup (.csv, 3,14 kb)
P.S. Hvis du vil tjene endnu mere gratis Dropbox-plads, så prøv DropQuest 2012 inden 2. juni 2012) – her kan du tjene yderligere 1 gb gratis plads. DropQuest er en tilbagevendende begivenhed, hvor du ved hjælp af kløgt skal puzzle dig frem gennem en historie, og på vejen optjener du lagerplads.

26 tanker om “Dropbox: Sådan får du maximal gratis plads på få timer

  1. Det er helt sikkert et af de bedste tips jeg har fået i den senere tid. Det er virkelig snedigt! Jeg har endda 3-4 coupons liggende fra Google jeg aldrig får brugt.

    God artikel – worth sharing.

  2. Ge-ni-alt!!!
    Det er sgu godt tænkt. Jeg forudser dog en vis konkurrence på [dropbox] i den nærmeste fremtid 😀

  3. JA, det er sq ret smart. Lige i starten da jeg læste din artikel, tænkte jeg at det var ved at oprette ekstra/fake mailadresser og så bruge disse til at oprette sig som bruger ved Dropbox… Kan man ikke bare gøre det?

    • Skarpt råd med Fiverr.com. Noget lettere end at skulle i gang med en Adwords konto, hvilket ellers også var kreativt tænkt 🙂

    • @Riisager: Der er jo (desværre) altid risikoen for, at Dropbox opdager alle de falske referencer, og sletter pladsen (eller kontoen). Mine er i det mindste rigtige referrals 😉

      Men smart og billigt fif, helt sikkert!

  4. Tak for tippet!!
    Jeg har selv nu gjort det samme, og det virkede fint.
    Jeg fik dog lukket min AdWords kampagne, men nåede lige præcis at få nok henvisninger til at jeg nåede maks. i Dropbox.
    Så vil jeg nok ikke anbefale at man prøver det med sin “normale” AdWords konto.
    Man skal dog også lige være opmærksom på, at dem der klikker på annoncen og dermed bruger henvisningen, får en mail fra Dropbox med “tak for henvisningen fra XX” eller noget i den stil.
    Så man skal måske starte med at bruge et synonym som Dropbox navn, hvis man ikke vil have sit navn i disse mails.

  5. Det er jo ganske enkelt genialt. Jeg fandt en på fiverr.com der kunne lave det for mig, det kostede godt nok 5$ = 31 kroner, og det virkede også ganske effektivt. Jeg fik 18GB ud af det.

  6. Det bare godt tænkt med Adwords 😉 dog ville jeg foretrække fiverr som de andre, men godt nok innovativt, og man kan bruge i andre eksperimenter.

    • Enig – det bliver interessant at se, hvad Dropbox byder ind med i fremtiden.

      For mit eget vedkommende glæder jeg mig lige nu mest til, at DB får styr på deres Apple iPhotos backup-funktion til at virke igen, så jeg kan have mine billeder liggende to steder, uden at skulle tænke over det til dagligt.

  7. Ja det bliver interessant at se. I bund og grund kan DB jo det samme som google drev, og man kan sagtens tilgå det online. Alligevel har google drev bare virket så meget nemmere. Måske er det bare en interface smagssag der her afgør det for mig.

    Har aldrig fået testes iphoto funktionen hos DB, men lyder som en nyttig funktion

Skriv et svar