Tag: linkbuilding

  • 3. dec: Bliv gæsteblogger

    Find blogs, der er relevante for dit produkt/service, og tilbyd at skrive et gæsteindlæg om noget, der er relevant for målgruppen af de enkelte blogs.

    Skriv et godt indlæg (nej, det skal ikke være ligegyldig reklame for dig selv), og i forbindelse med indlægget sørger du så for, at der er en kort præsentation af bloggeren (dig), med link til dit site.

    21 dage tilbage 🙂

  • 1. dec: Skriv en artikel på eHow.com

    eHow.com er en artikeldatabase, hvor du kan skrive små how-to’s om, hvordan man gør et eller andet. Det kunne fx være en how-to om, hvordan man gør grillen eller cyklen vinterklar, eller en how-to om, hvordan man folder et papirsfly.

    Og hvordan skal det så hjælpe dig i dit SEO-arbejde? Jo, det er sådan, at eHow gør brug af doFollow-links i guiderne, så hvis du skriver en artikel om et emne, der er relevant for dit site, kan du linke til det. Det er gratis, og du får linkjuice med i købet.

    Det var lige et 100% gratis linkbuilding-tip – glædelig 1. december 🙂

  • Kvalitet af indgående links

    I forbindelse med linkbuilding skal du være opmærksom på, at et link ikke blot er et link.

    Et link fra en side, der omhandler det samme emne som dig, er bedre end et link fra en side, der intet har med dit emne at gøre.

    På samme måde er et site-wide link (et link, der findes på alle undersider på et site – læs en diskussion om fordele og ulemper ved site-wide links her) heller ikke lige så meget værd som links på udvalgte undersider.

    Sagt på en anden måde: Det er mere værdifuldt at få 250 unikke links fra 250 forskellige domæner, end det er at få 500 ensartede links fra ét domæne.

  • Hvor meget betyder PageRank?

    Tidligere var Google PageRank (PR) all that, men i dag er PR en lagt mindre faktor, når din sides placering i Google udregnes.

    Danmarks SEO-guru #1, Mikkel deMib Svendsen, fortæller om PR, at:

    Jeg plejer at anbefale, at du ser på PageRank og målinger af linkpopularitet (antallet og kvaliteten af links fra andre websites) under et. Hvis begge tal følges ad verificerer de hinanden. Gør de ikke kan de være tegn på f.eks. for mange links uden værdi eller andre tilsvarende “uheldigheder”.
    Kilde: Amino.dk

    Det han siger er altså, at du ikke skal stirre dig blind på PR, men istedet sammenholde din PR med dine indgående links.

    Hvis du har mange indgående links, og din PR er høj, så er alt (som udgangspunkt) bare fjong, men hvis der er et mismatch (meget få links og høj PR), så skal du overveje, om de indgående links du har, rent faktisk har nogen værdi for dit site.

    Du kan læse mere om PageRank her:

  • Linkbuilding – dine links skal være forskellige

    Når du opbygger indgående links (linkbuilding), så forsøg så vidt muligt, at få links fra forskellige steder. Hvis du kun har indgående links fra fx linkkataloger, så får du slet ikke nær så meget linkkærlighed, som hvis du havde links fra forskellige typer sider (fx fora, nyhedsmedier, blogs etc).

    Og nu du er igang med at skaffe indgående links, så huske også lige, at dine ankertekster (linktekster) bør være forskellige. Igen er der meget mere linklove i, at sørge for at teksterne er forskellige. Dette gælder især ved links fra linkkataloger: Skriv unikke tekster hver evig eneste gang!

  • Linkbuilding er uhyre vigtigt

    Linkbuilding er det ultimativt allervigtigste, du skal gøre for din hjemmeside. Hvis du vil vises i toppen af søgemaskinernes resultatsider, er det helt essentielt at få opbygget en god portion indgående links og udgående links.

    Du kan skaffe indgående link på flere måder, fx ved at:

    • tilmelde din side til forskellige linkkataloger
    • få folk til at linke til din side – fx fordi du skriver nogle gode tekster
    • deltage i blogs og fora, der omhandler samme tema(er) som din side
    • benytte dig af cowboytricks, fx huske at sætte links til din side (med de rigtige keywords) i din signatur på diverse fora

    OBS! Vær kritisk med, hvilke sider du får til at linke til dig. Hvis siden er i søgemaskinernes “sorte bog” risikerer du, at din side ender samme sted.

    Udgående links er helt op til dig at lave, og det er faktisk ret vigtigt at linke ud, selvom det måske umiddelbart virker lidt dumt at fjerne folks opmærksomhed for din side.

    Grunden til, at udgående links er vigtige, er midlertidig, at hvis søgemaskinerne oplever, at du linker til en masse sider, de vurderer er relevante for dit indhold, så kan du få positiv behandling i søgeresultaterne. Et eksempel kunne være at linke til en fotoside eller en oversigt over kameraanmeldelser, hvis du sælger digitalkameraer.

    Samtidig kan det også betyde, at dine besøgende anser din side for at være en god kilde til spændende og relevant information, hvorved de måske bookmark’er din side, sender den videre til deres venner og/eller linker til den forskellige steder.

    Vær dog opmærksom på, at når du linker til nogen, så “anbefaler” du jo sådan set den side, og hvis den side, du linker til, er fyldt med virus eller ulovligheder, bør du kraftigt overveje linket.

    Ligeledes skal du lige tænke en ekstra gang, inden du linker til konkurrenten – der er ikke direkte noget forkert i at gøre det, men der skal du lige overveje hvad virksomhedens politik er på området. For igen: husk at for hvert link, anbefaler du siden i den anden ende.

    Hvis du giver brugerne mulighed for at indsætte links på din side, fx ved kommentarer på en blog eller lignende, bør du overveje at sætte rel=”nofollow” på dem. Så risikerer du ikke at blive straffet i søgeresultaterne, fordi en bruger linkede til en “dårlig” side.

    Læs mere om linkbuilding