Dybe links er et af seo-nørdens bedste værktøjer, og hvis de bruges rigtigt, så er det her du henter de høje konverteringsrater.
Termen “dybe links” har af de store medier fået en negativ klang, sådan lidt hen ad en kriminel handling, men dybe links er faktisk bare links til sider, der ligger i et underbibliotek under et hoveddomæne (fx domæne.dk/dybt-link.htm
). Mange mennesker tror da også, at linkbuilding kun skal foregå til hoveddomænet — det er en fejlagtig opfattelse.
Men faktisk er der (potentielt) flere konverteringer (besøgende der bliver kunder) at hente, hvis du har opbygget en ordentlig linkstruktur. Ved at linke dybt til undersider på dit site, med relevante ankertekster, får du nemlig disse sider til at blive vist på relevante søgninger.
Et eksempel
Hvis en bruger søger på “køb sort kaffekande alfi”, er det meget mere relevant at din side med netop sorte alfi-kaffekander rangeres højt på den søgefrase, end at brugeren bare ser et link til din forside. For hvis brugeren først kommer ind på den, og derefter skal rode rundt i menuer, interne søgninger og kategorier, så er vedkommende altså skredet, for internetbrugere har ingen tålmodighed.
Og husk også, at søgemaskinerne ønsker, at din side har en naturlig linkprofil, dvs. både dybe links og links til forsiden.
Her kan du læse mere om det hellige trekløver indenfor onlinemarkedsføring: Trafik, trafikanalyse og konverteringsoptimering.