Egentlig kan du bruge begge dele, og som udgangspunkt er der ikke den store forskel på de to, rent søgemaskineoptimeringsmæssigt, men:
- Søgemaskinerne bruger bindestreg (“-“) til at adskille ord, så der kan være god mening i at vælge med bindestreger, hvis søgemaskinerne er din primære kilde til besøgende.
- Hvis din primære kilde til besøgende er mund-til-mund eller lignende, skal du overveje, hvad der er nemmest for dine brugere at læse.
- Der kan være brandværdi forbundet med den ene eller den anden type. Lav eventuelt en undersøgelse blandt din målgruppe.
Et tip er, at du køber både ditdomæne.dk og dit-domæne.dk, og så bruger 301 Redirect til det domæne, du vil have som det primære.
OBS! En historie fra det virkelige liv
Hvad tror du, hjemmesiden www.penisland.com sælger?
- Potenspiller?
- Porno?
- Dildoer?
- Penne?
Penne er det korrekte svar – firmaet hedder i virkeligheden Pen Island, men da de mangler en bindestreg i deres domænenavn, kan flere af følgende punkter ske:
- Søgemaskinerne ved ikke hvor de skal dele ordet, og derfor overlader ejeren det til søgemaskinerne at bestemme, om siden skal indekseres under “penis land” eller “pen island”.
- Både søgemaskiner og mennesker kan komme i tvivl om sidens indhold, og vælger måske at udelukke den fra søgninger/sider
- Mange fora og blogs har indbyggede filtre, der slår ned, hvis et ord fra en given blacklist fremgår af teksten. “Penis” kan meget vel fremgå af rigtig mange af disse lister.
Det er da værd at tænke over…
Du kan se flere eksempler på, hvor galt det kan gå med domænenanvne her
Hvad vil du tilføje