Tag: Links

  • Linkbuilding er uhyre vigtigt

    Linkbuilding er det ultimativt allervigtigste, du skal gøre for din hjemmeside. Hvis du vil vises i toppen af søgemaskinernes resultatsider, er det helt essentielt at få opbygget en god portion indgående links og udgående links.

    Du kan skaffe indgående link på flere måder, fx ved at:

    • tilmelde din side til forskellige linkkataloger
    • få folk til at linke til din side – fx fordi du skriver nogle gode tekster
    • deltage i blogs og fora, der omhandler samme tema(er) som din side
    • benytte dig af cowboytricks, fx huske at sætte links til din side (med de rigtige keywords) i din signatur på diverse fora

    OBS! Vær kritisk med, hvilke sider du får til at linke til dig. Hvis siden er i søgemaskinernes “sorte bog” risikerer du, at din side ender samme sted.

    Udgående links er helt op til dig at lave, og det er faktisk ret vigtigt at linke ud, selvom det måske umiddelbart virker lidt dumt at fjerne folks opmærksomhed for din side.

    Grunden til, at udgående links er vigtige, er midlertidig, at hvis søgemaskinerne oplever, at du linker til en masse sider, de vurderer er relevante for dit indhold, så kan du få positiv behandling i søgeresultaterne. Et eksempel kunne være at linke til en fotoside eller en oversigt over kameraanmeldelser, hvis du sælger digitalkameraer.

    Samtidig kan det også betyde, at dine besøgende anser din side for at være en god kilde til spændende og relevant information, hvorved de måske bookmark’er din side, sender den videre til deres venner og/eller linker til den forskellige steder.

    Vær dog opmærksom på, at når du linker til nogen, så “anbefaler” du jo sådan set den side, og hvis den side, du linker til, er fyldt med virus eller ulovligheder, bør du kraftigt overveje linket.

    Ligeledes skal du lige tænke en ekstra gang, inden du linker til konkurrenten – der er ikke direkte noget forkert i at gøre det, men der skal du lige overveje hvad virksomhedens politik er på området. For igen: husk at for hvert link, anbefaler du siden i den anden ende.

    Hvis du giver brugerne mulighed for at indsætte links på din side, fx ved kommentarer på en blog eller lignende, bør du overveje at sætte rel=”nofollow” på dem. Så risikerer du ikke at blive straffet i søgeresultaterne, fordi en bruger linkede til en “dårlig” side.

    Læs mere om linkbuilding