Kategorier
SEO

8. dec: Tjek dine placeringer – korrekt!

Det er ekstremt vigtigt, at du ikke snyder dig selv når du udarbejder resultatrapporter, i forbindelse med dit seo-arbejder. Læs her, hvordan du undgår en af fejlkilderne.

Når du arbejder med SEO, er det jo af og til nødvendigt at overvåge, om dit arbejde bærer frugt og resultaterne indfinder sig. Den lavpraktiske måde du kan gøre det på, er at hoppe over i den relevante søgemaskine, og foretage en søgning på det eller de keywords, du gerne vil findes på, og så tælle dig frem til dit sites position.

Hvis du gør det på denne måde, så er det ekstremt vigtigt, at du undgår at snyde dig selv, ved at dit søgeresultat påvirkes af tidligere søgninger.

Indtil i lørdags foregik det (for Google’s vedkommende) ved, at du blot sikrede dig, at du var logget ud af Google (klikkede på “log ud” oppe i højre hjørne af google.dk), men nu har Google indført, at søgeresultaterne også personliggøres når du er logget ud.

Heldigvis kan du også nemt omgå denne proces, ved at framelde dig personliggjorte søgninger — hvilket anbefales af flere seo-folk, blandt andet Thomas Rosenstand. Følg dette link, hvor Thomas viser, hvordan du undgår at snyde dig selv, når du aflæser din ranking.

Jeg vil i øvrigt anbefale dig, at du kun i ringe grad baserer dine resultatrapporter på egne søgninger, da der er en del usikkerheder forbundet med dem, og istedet benytter en automatiseret tjeneste, der tager højde for disse. Prøv fx Seosupporter.com (gratis).

  • Var denne side hjælpsom?
  • JaNej

Af Michael Kjeldsen

Web analytics- og konverteringsoptimeringsspecialist. Gruppeansvarlig for CRO-strategi (strategi og cross-country udrulning) i Danske Bank Group. Foretrækker pædagogiske datasæt, man rent faktisk kan bruge til noget, i stedet for dataskrammel. Far og ægtemand.

Hvad vil du tilføje

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.