Kategorier
SEO

10. dec: Lav unikt indhold

Det burde slet ikke være nødvendigt at nævne, men utroligt mange webshop-ejere er ikke klar over det: Skriv unikt indhold og du overlever — kopier, og du forsvinder.

Sagen er nemlig den, at hvis søgemaskinerne finder flere sites med nøjagtig samme indhold, så udvælger de den mest relevante side blandt dem alle, som de så vælger at vise brugeren. Ofte vil den mest relevante være den, der først har bragt teksten. Resten pakkes væk i søgeresultaterne, og sandsynligheden for, at de får besøg fra resultatsiderne er minimal.

Der er her tale om duplicate content, som er en ren dræber i e-handelsammenhæng, og det skal så vidt muligt undgås.

Derfor: Hvis du har en webshop, så lad være med blindt at kopiere de tekster ind på produktsiderne, du modtager fra leverandørerne. Skriv din egen tekst eller omskriv den udleverede tekst væsentligt!

Skriv teksten med de relevante nøgleord in mente, og du vil opleve, at dit site vil flyve op gennem søgeresultaterne.

  • Var denne side hjælpsom?
  • JaNej

Af Michael Kjeldsen

Web analytics- og konverteringsoptimeringsspecialist. Gruppeansvarlig for CRO-strategi (strategi og cross-country udrulning) i Danske Bank Group. Foretrækker pædagogiske datasæt, man rent faktisk kan bruge til noget, i stedet for dataskrammel. Far og ægtemand.

Hvad vil du tilføje

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.