Online markedsføring – det hellige trekløver

Hvis du vil have succés på nettet, skal du have fat i det hellige trekløver: Trafik, trafikanalyse og konverteringsoptimering. Har du styr på alle tre elementer i den model, så har du fat i en guldgrube.

“Hvorfor,” spørger du? Fordi alle tre ting bliver nødt til at blive addresseret, hvis dit site skal helt op og ringe.

Det er nødvendigt at tiltrække trafik, for at kunne konvertere kunder — trafikanalysen kan fortælle dig, hvordan dine kunder bruger dit site — konverteringsoptimering sørger for, at så mange besøgende som muligt bliver kunder[1].

[1] Med kunder mener jeg alle interessenter, dvs. kunder, medarbejdere (nuværende og fremtidige), investorer, informationssøgende etc.

Trafik

trafik

Trafikken siger jo (til dels) sig selv. Det kræver trafik, for at skaffe kunder i butikken, og det er uanset, om produktet er en fysisk vare, et brand, en service, en download eller oplysning/information. Men hvad er trafik? Og handler det om volumen, volumen, volumen?

Personligt arbejder jeg (næsten) altid med termen “kvalificeret trafik”, hvor den trafik jeg ønsker at tiltrække, rent faktisk er relevant trafik. Relevant trafik er, for mig, trafik, der konverterer kunder – alt andet er spild af tid. Læs i øvrigt Søren Sprogø’s “Trafik, der ikke konverterer, er en udgift”, der meget godt forklarer tankegangen.

Trafikken skaffer du gennem en god blanding af søgemaskineoptimering (SEO), søgemaskinemarkedsføring (SEM), bannerreklamer, offline reklame/PR samt viral markedsføring (mund-til-mund).

Den gratis mulighed: Der er mange steder på nettet, hvor du kan finde artikler og tips til, hvordan du kan søgemaskineoptimere dit site. “Søgemaskineoptimering for begyndere” er blot én af dem.

Trafikanalyse

trafikanalyse

Trafik er ikke nok — hvis du ikke ved, hvad dine besøgende foretager sig, når de kommer ind på dit site, så er der ingen idé i at de kommer. Muligvis kan du se, at de konverterer (fx køber en vare eller downloader en rapport), men hvis du ikke ved hvad de foretager sig forud for konverteringen, kan du ikke udlede baggrunden for deres valg.

Og netop det med at kende baggrunden for deres valg, er essentiel viden for, at du kan overtale flere besøgende til at blive kunder.

Ligesom i alle andre forretninger, er business intelligence livsnødvendig hvis firmaet skal overleve. Fordelen ved online er, at ALT kan måles: Hvor kommer de fra, hvordan bruger de sitet, hvilke til- og fravalg foretager den besøgende, og hvilken knap endte de med at trykke på? Det hele kan måles real-time og dokumenteres uden de store omkostninger.

Den gratis mulighed: Google Analytics er et af de stærkeste trafikanalyseprogrammer på markedet, og anbefales kraftigt.

webanalytiker.dk kan du læse meget mere om trafikanalyse.

Konverteringsoptimering

konverteringsoptimering

Når du har skaffet masser af trafik og har gennemanalyseret den, er det tid til at kigge på, hvordan du hæver sitets konverteringsrate. Konverteringsraten angives som et procenttal, og beregnes således: (antal konverteringer) / (antal besøgende) = konverteringsrate.

Eksempel: Du har 1000 besøgende, og af dem bliver 21 til kunder. Din konverteringsrate = 21/1000 = 2,1%beregn din egen konverteringsrate her.

Forestil dig nu, at du gennem bittesmå ændringer, kunne fordoble det tal til 4,2%. På papiret er det en stigning på 2,1 procentpoint, men i kroner og ører, vil det faktisk svare til en fordobling af din omsætning.

Via din trafikanalyse kan du udlede, hvor dine besøgende forsvinder ud af købsprocessen, og det er her, du skal slå til. Dit fineste job i konverteringsoptimeringen er, at lave de ændringer der skal til, for at flere folk gennemfører en konvertering.

Den bedste måde at gennemføre den slags ændringer, er ved at split-teste dem. Du kan sætte dit site op til at give hver anden besøgende én version, og de andre en anden — også kaldet split-test eller a/b-test. Ved at måle, hvor mange der konverterer ved hver enkelt version, kan du statistisk udregne, hvilken version der konverterer bedst. Og når du har gjort det, kan du implementere ændringen fast på dit site.

Et godt trick til at finde ud af, hvor du skal sætte ind med konverteringsoptimeringen, er ved at kigge i din trafikanalyse, og vælge de sider, der har den højeste bounce rate (afvisningsprocent).

Du kan finde tips til split-tests her.

Den avancerede og ekstremt brugervenlige mulighed: Visual Website Optimizer gør split-testing til en leg. Kræver minimal kendskab til kode, og giver maksimal fleksibilitet til at lave eksperimenter.

Den gratis mulighed: Google Website Optimizer gør det nemt at komme i gang med slit-tests i løbet af få minutter. I den forbindelse kan jeg anbefale dette kursus.

Jeg kan hjælpe dig med at skaffe mere trafik, trafikanalyse og konverteringsoptimering.
Kontakt mig for yderligere information
.
  • Var denne side hjælpsom?
  • JaNej

Kommentarer

8 svar til “Online markedsføring – det hellige trekløver”

  1. Vadskær Avatar

    Øhh, Michael – du skal nok lige kigge på din formel til at udregne konverteringsraten. Har du 200 besøgende og 10 bliver til kunder, så er din konverteringsrate (10/200)*100 = 5%

    Din formel med at dividere med 132 er vist kun noget I bruger ovre i det der København ;o)

    1. Michael Kjeldsen Avatar

      Jeg skal så meget blive bedre til lige at tjekke teksten, inden jeg publicerer – fejlen er rettet 😉

  2. Jacob Kildebogaard Avatar

    Hey Michael

    Spændende indlæg. Jeg vil dog gerne slå lidt på tromme for i højere grad at tænke det som to-enigheden. Trafik og konvertering. Trafikanalyse kunne i mine øjne være effektmåling, men det er ikke sådan du behandler det.

    Trafikanalyse i din definition handler om at analysere brugen af hjemmesiden. Dette er i mine øjne 100% for at øge konverteringen. Jeg analyserer brugeres adfærd og brugen af hjemmesider med et mål for øje: Øge indtægterne. Nogle gange kan en konvertering så være en nyhedsbrevstilmelding frem for direkte salg, men alt sammen noget som har værdi for sitet. For hvorfor skulle man ellers analysere adfærden på hjemmesiden?

    Så det handler om at få trafik, og det handler om at konvertere den 🙂

    1. Michael Kjeldsen Avatar

      @Jacob
      Grundlæggende tror jeg ikke, at vi ser analysen så forskelligt – altså lige bortset fra, at du er væsentlig mere garvet end jeg 😉

      Jeg ser trafikanalysen som et redskab til at skaffe BI, og sådan læser jeg også din kommentar – det kan så være, at jeg ikke har været skarp nok i min formulering, og den må jeg så tage til efterretning.

      Men jeg står ved de tre punkter: Trafik, trafikanalyse og konverteringsoptimering – i den måde JEG definerer dem 🙂

  3. Søren Sprogø Avatar

    Sådan, go’ artikel!

    Tror jeg lader mig inspirere (læs: stjæler) af din ide om tre-kløveret til en slide eller to 😛

    Og tak for link. Det er enormt rart at se, når folk forstår idéen bag mit ellers så firkantede lille ordsprog.

    1. Michael Kjeldsen Avatar

      Gi gas, fyrbøder!

      (og så vil jeg da gerne lige se det endelig resultat – man er vel nysgerrig 😉

  4. Rasmus Sørensen Avatar

    Kanon artikel og rigtig god måde at forklare komplicerede ting på. Send videre til et par kunder, som helt sikkert vil få glæde af den 🙂

    1. Michael Kjeldsen Avatar

      Super – det er jeg glad for at høre 🙂

Hvad vil du tilføje

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.