Icon

Since 1981

Blogs om split-test

Split-testing er ved at vinde indpas online, og især i iværksættermiljøet er der en del buzz omkring emnet. Dette er specielt faciliteret af allestedsnærværende Google, der har udviklet et gratis (surprise!) værktøj til at udføre split-test: Google Website Optimizer (GWO).

I forhold til mange af Googles andre værktøjer, er dokumentationen til GWO stadig temmelig sparsom, men der findes en lang række blogs, der bruger spalteplads på, at udbrede kendskabet til værktøjet. Som med alt andet er kvaliteten svingende, men der findes en del guldkorn derude.

Herunder har jeg samlet en række danske og udenlandske blogs, der skriver om split-testing, fra det overordnede overblik til tekniske, nørdede indlæg.

Er du nystartet bruger af GWO (og split-testing generelt) kan jeg anbefale dig, at du læser denne artikel først, der præsenterer en række overordnede tips til, hvordan du får mest ud af dine split-tests.

Hvis du kender til en blog, jeg ikke har fået med, så skriv det i kommentarerne, så tilføjer jeg den på listen.

Danske blogs om split-test

Michael Kjeldsen.com — nærværende blog. Jeg skriver om split-testing ud fra et praktisk perspektiv, med fokus på at have fingrene i bolledejen. De mere teoretiske indsigter overlader jeg til andre, med interesse for statistik og psykologi.

@kjeldsen

blog.v4d5.net — Morten Vadskærs blog, der omhandler e-handel og split-tests. Det var Mortens blog, der fik mine øjne åbnet for hele denne gren inden for konverteringsoptimering.

@vadskaer

Webanalytiker.dk — Jacob Kildebogaard blogger mest om webanalyse og statistik, men der kommer i ny og næ gode indsigter i, hvordan split-testing og analyser går hånd i hånd, og faktisk er dybt afhængige af hinanden.

@webanalytiker

dk.karsten-lund.com — Karsten Lund fra Optimeria bruger split-tests i sit daglige arbejde, og en gang i mellem kommer der et pip fra ham. Oftest kommer de gode resourcer dog på hans twitterprofil.

@karstenlund

Jacob Worsoe.dk — helt nystartet blog om split-tests, men med høj kvalitet i indlæggene. Jeg lader nyheden komme Jacob Worsøe til gode, og har hans blog på listen. Så må vi se, om han lever op til forventningerne :-)

@jacobworsoe

Udenlandske blogs om split-test

websiteoptimizer.blogspot.com — Den officielle blog fra Google Website Optimizer-teamet. Du finder en forfærdelig masse information om GWO her.
Læs i øvrigt også GWO Techie Guide, der er fyldt med god dokumentation om GWO.

GWO tricks.com — en blog med ekspert-tips til GWO. Den skrives af Technical Chief Engineer hos netop GWO, og er der nogen der ved, hvordan systemet kan tweakes, bøjes og strækkes, så er det ham. Det er en must-read.

Prusak.com — Ophir Prusak er en af de mest anerkendte GWO-guruer, og skriver en del om split-tests og GWO af meget høj kvalitet på sin blog.

Wider Funnel.com — ikke en blog, men en oversigt over en lang række cases, hvor split-tests er blevet brugt til at optimere konverteringer. Indeholder masser af spændende og tankevækkende indhold.

Conversion-Rate-Experts.com — en af de blogs, du skal følge. Den er fyldt med spændende cases, tips og idéer til, hvordan du vold-udnytter konverteringsoptimering til din fordel.

ABtests.com — Her kan du uploade din splittest-case, og få respons og feedback på den. Her er masser af god inspiration at hente.

Relaterede indlæg:

  1. Test-idéer til “læg i kurven” -knappen Som nystartet bruger af Google Website Optimizer (GWO) kan det...
  2. Klassiske fejl når man split-tester Som med alt muligt andet, så er der også risiko...
  3. Online markedsføring – det hellige trekløver Hvis du vil have succés på nettet, skal du have...
  4. Overordnede tips til Google Website Optimizer Når man arbejder med Google Website Optimizer, er det nemt...
  5. Google Website Optimizer API Idag har Google offentliggjort deres Google Website Optimizer API, der...

Category: Web

Tagged: , , , ,

11 kommentarer

  1. Vadskær says:

    Nej Michael - det er jeg godtnok glad for, at jeg har kunnet få endnu een til at bruge GWO. Jeg fik mail fra en anden bruger forleden om, at han havde brugt GWO og havde nedbragt sin bounce rate betragteligt.

    GWO har været et ultra-stærkt værktøj for mig og har resulteret i meget bedre konvertering, så bliver så glad når jeg hører, at andre også kan se det geniale i det.

    Jeg synes i øvrigt du mangler links til både Techie Guide (som da i øvrigt dokumenterer GWO meget godt) og så http://www.gwotricks.com - hvor der er nogle gode guldkorn.

    -Dælme også en stor grøn kontakt-knap, du har fået på siden, hva'?

    • Den skal jo kunne ses — og læg mærke til den elegante web 2-punktum-nul-effekt ;-)

      Det er rigtigt med GWO-tricks, den bruger jeg faktisk hver eneste gang, jeg har glemt, hvordan jeg laver test på eksterne links. Den er tilføjet listen!

  2. God liste med nogle skarpe hoveder. Sker at jeg skal henvise kunder til webanalyse specialister, så nu kan de blive sendt herind og selv vurderer.
    Og dejligt med Twitter link på de enkelte.

  3. Potter says:

    Super ide med henvisninger til steder hvor man kan blive klogere på GWO.

    Indlægget ryger på min Delicious konto, så jeg har noget godt at kikke på i juleferien.

    Potter

  4. [...] til Xbox Live. Tag jer sammen microsoftRT@kjeldsen: Ny blog-post: “Blogs om split-test”http://michaelkjeldsen.com/web/blogs-om-split-test/RT@thorborg: Jeg skal bare lige have alle til at. Thorborgs Jul 11. [...]

  5. Mange tak for at tage mig med på denne fine liste - jeg skal forsøge at leve op til det :)

    Mit efternavn staves iøvrigt "Worsøe" i virkeligheden. Jeg har bare lavet "ø" om til "o" i mit domæne. Bare lige for at rette misforståelsen :)

  6. Haha okay, så er jeg ganske rolig :)

  7. Vadskær says:

    Hæææ.. Nu er kontakt-knappen jo gul. That's the spirit, Michael ;o)

    God jul

  8. @vadskær
    En klog mand fortalte mig engang, at man altid skal teste, men indtil videre lader det sgu til, at farven er fløjtende ligegyldig :-)

Leave a Reply

KontaktMichael Kjeldsen

Hvem er ham Michael?

Michael Kjeldsen er webnørd og marketingmand, med base i København.
Om Michael Kjeldsen...

 

Michael står på hænder