Hvad er den bedste bannerplacering?

Hvad den bedste bannerplacering er på lige præcis dit site, er der kun én person der kan svare på: dig. Du kan selvfølgelig hyre nogen, der ved mere om det, end dig, til at analysere dit site – pointen er mere, at der findes ikke en gylden regel for, hvor den bedste bannerplacering er.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at dette ikke kun gælder bannerplaceringer – alle aspekter på din hjemmeside kan optimeres, både billeder, tekster, links og knapper, således at din hjemmeside virker optimalt, uanset hvilket formål den har.

Hvordan finder du så ud af det?

Der er mange forskellige måder at undersøge det på, og her er nogle af dem.

Hvad siger statistikkerne?

En måde at finde ud det på, er at tage udgangspunkt i statistisk materiale – undersøgelser – der analyserer en række hjemmesider, og derefter kommer med opsummeringer. Fx kan du kigge på dette heatmap over, hvor det generelt er godt at placere reklamer på din side.

Hvad gør dine konkurrenter?

En anden, og vel nok mere præcis måde, er at se mere snævert, og kigge på hvad andre inden for den pågældende branche gør. Se især på de store spillere inden for branchen, da der er gode chancer for, at de har undersøgt og analyseret på, hvordan deres brugere reagerer.

Lav dine egne tests

Denne metode er klart den bedste, men også den der kræver mest arbejde. En god måde, hvorpå du kan finde frem til en optimal placering af reklamer på din side, er gennem A/B-tests. A/B-tests (eller multivariation tests) indebærer, at du laver forskellige udgaver af den samme side, og så viser de forskellige varianter af siden til forskellige brugere. Derved kan du konkludere, hvilken opsætning der konverterer/omsætter bedst, og designe din hjemmeside herefter.

En effektiv måde at udføre multiple variations tests på, er gennem Google Website Optimizer. Det kræver lidt tid at lære systemet at kende, men herefter har du et super effektivt værktøj, der sørger for alt det tekniske – det eneste du skal gøre er altså at designe de forskellige varianter af siderne, og selvfølgelig huske at køre statistik (tracke) på, hvordan den enkelte side performer. Du finder også 101 tips til Google Website Optimizer her – de er ikke alle lige gode, til gengæld er de gode rigtig gode!

(Den opmærksomme læser vil måske have opdaget, at jeg kører A/B-splittest på denne side)

  • Var denne side hjælpsom?
  • JaNej

Udgivet

i

af

Kommentarer

Hvad vil du tilføje

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.